Nyt udstyr gør det muligt at rense filtergrus i eksisterende boringer, og der er mange penge at spare, når man ikke skal sløjfe de gamle boringer og bore på ny.

Faktisk ser vi i Ib Glibstrup ApS mange landmænd, der poster penge i at sløjfe boringer, som sagtens kunne komme til at give vand igen – ja, faktisk kan de komme til at fungere så godt som nye boringer.

Ib Glibstrup ved pumpeprøve stand.

-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rens filtergruset i boringen

Derfor har vi udviklet nyt udstyr, der gør det muligt at rense filtergruset nede i de eksisternde boringer. Vi kan vaske og skylle filtergruset nede i boringen. Det foregår med forskellige kemikalier, som er nøje tilpasset den aktuelle geologi, hvor boringen står – derfor får vi så godt et resultat.

Den traditionelle metode er, at man blot hælder en portion kemikalier ned i boringen, og det er ikke ligeså effektivt.

Det er ærgerligt at bruge penge på at sløjfe den gamle boring, bore igen og ovenikøbet er det ikke sikkert, at man kan få tilladelse til at bore samme sted.

-

Undersøger boringen

Ib Glibstrup ApS foretager ikke selv boringer, men vi er en god samarbejdspartner, når en boring ikke længere giver vand nok.

Vi har mange års erfaring, og vi ser gerne, at landmændene kontakter os først, så kan vi nemlig med forskellige tests og målinger finde ud af, hvor problemet ligger. Vi undersøger både boring, dykpumpe og en eventuel trykpumpe for at finde fejlen, for det nytter altså ikke at reparere eller udskifte pumper, hvis boringen er tør eller hvis filtergruset skal renses.

 

Kontakt aut. brøndbører Ib Glibstrup nu.
Tlf. 75 27 27 41 eller mobil nr. 30 26 27 41

Ib Glibstrup ApS er en løsningsorienteret virksomhed, så når vi kan se et behov, så gør vi vores bedste for at løse udfordringen.

Derfor har vi senest udviklet en ny type udstyr, der gør det muligt at skylle filtergruset nede i boringen. Gruset skylles sammen med de kemikalier, der er tilpasset den aktuelle geologi, der hvor boringen står.

Det giver det bedste resultat, og det tager udgangspunkt i det område, hvor vi arbejder.

Lyder det interessant? Vi fortæller gerne om løsningens mange muligheder.
Ring til Ib på tlf. nr. 75 27 27 41 eller på mobil nr. 30 26 27 41

Glædelig jul fra brøndborer Ib Glibstrup ApS.

Ib Glibstrup har hele landet som sin arbejdsplads.

__

Vi har haft et travlt og spændende forår, som har budt på en række opgaver.

Vi har blandt andet været på Sjælland, hvor vi har renset boringer. Det har været boringer, der har kørt som afværgeboringer fra en forurening.

Arbejdet er udført som underentreprenør for Kruger A/S og Niras A/S, og vi er glade for det gode samarbejde, vi har haft om opgaven.

__

Arbejder med vandværk og landbrug

Vi er også ved at lave en ny råvandsforsyning til Soderup-Vasby Vandværk, ligesom vi oplever en stigende efterspørgsel blandt landmænd, der gerne vil have deres egen vandforsyning.

Eksempelvis arbejder vi lige nu på en vandforsyning til en stor gård i Vestjylland. Gården har et årsforbrug på 35.000 m3 vand, og vi er ved at opstille en pumpe-membranbeholder og et filteranlæg med automatisk skyl.

__

Skal vi tage en snak om dit behov, så kontakt os gerne – det er selvfølgelig helt uforpligtende.

Ib Glibstrup ApS ved, hvor vigtigt det er for et vandværk at fungere og køre driftsikkert. Derfor har vi med flere vandværker en serviceaftale, hvor vi med aftalte mellemrum kommer og gennemgår vandforsyningen, filteranlæg med mere, så vi er sikre på, at alt fungerer, som det skal.

Vi udtager desuden en vejledende vandprøve med fokus på jern- og manganindhold, så vi kan se, om filteranlægget kører rigtigt.

Sådan et eftersyn foretages en eller to gange årligt alt efter forbrug og vandkvalitet.

 

Vandværkets vandkvalitet er i fokus

Måske sidder du på et mindre vandværk og mener ikke, at I har behov for en stor og forkromet serviceaftale med en masse dyrt isenkram?

Ingen grund til bekymring. Det er netop Ib Glibstrup ApS speciale at finde den løsning, der er mest optimal for hvert enkelt vandværk.

Vores hovedprioritet er, at vandværket bliver driftsikkert, og at vandkvaliteten er i orden.

 

Skal vi tage en snak om dit vandværk? Kontakt Ib Glibstrup her.

 

Ib Glibstrup ApS på arbejde.

Brøndboring, sløjfning af pumper

Ib Glibstrup ApS sigter på at løse en lang række forskellige opgaver.

Derfor har vi for nyligt investeret i en helt særlig terrængående kran, der kan komme ind, hvor der kun er 130 cm i bredden – altså et meget fleksibelt og handy stykke materiel.

Den nye kran monteres på minilæsseren og benyttes derfra.

 

Kontakt Ib Glibstrup ApS for at høre mere.

I år er vi så heldige, at påsken og forårets komme er ramlet sammen. De varme dage bør være en påmindelse om, at alle skal have husket at tjekke sit markvandingsanlæg, så det er klar til varme sommerdage.

Det er ikke sikkert, at der hverken må eller skal laves en ny boring, så Ib Glibstrup ApS anbefaling er, at man i første omgang får tjekket og renset sine pumper, boringer og anlæg.

 

Kontakt Ib Glibstrup for at høre mere – eller for at bestille et tjek af dit anlæg med det samme.

Det er nu muligt at få sløjfet sine boringer med en ny, billigere og mere effektiv metode end tidligere. Ib Glibstrup ApS har specialiseret sig i sløjfning af boringer med denne metode.

Tidligere har det fungeret på den måde, at man laver en overboring af den eksisterende boring og fylder op med bentonit. Det er en dyr og ikke altid effektiv metode.

”Med den nye måde føres en hul borestang ned til bunden af boringen, og borerøret flækkes i hele sin længde. Derefter fyldes boringen fra bunden med en blanding af cement/bentonit – den såkaldte storebæltsblandning”, forklarer indehaver Ib Glibstrup.

”Når boringen er fyldt, trækkes borestang og foldekniv op, og der tilsættes storebæltsblanding efter behov”.

Det er meget vigtigt, at bentonit og cement er blandet i det rigtige forhold i tør tilstand, desuden skal også tilsættes den helt rette mængde vand.

”Det vi pumper ned i boringen er meget tyndt, og det trænger derved bedre ind. Det får en konsistens som gær, når det stivner, og modvirker på den måde svind og revner, samtidig med at det giver en god afpropning”, forklarer Ib Glibstrup.

Har du behov for professionel afpropning og sløjfning?

Kontakt Ib Glibstrup!

Ib Glibstrup ApS er netop blevet godkendt til en delaftale i EU-rammeudbud for boreentreprise.
Der er givet tilbud på ”Prøvepumpninger i boringer” og ”Sløfning af boringer” i Miljøcentrene Nykøbing Falster, Odense, Ribe, Ringkøbing, Roskilde, Aalborg og Århus.

Kontakt Ib Glibstrup


Nystartede Ib Glibstrup ApS har specialiseret sig i kunsten at sløjfe boringer og brønde på bedste vis.
Ib Glibstrup opdagede, at der manglede viden og praktisk erfaring på området, og han har gennem mange år sat sig så grundigt ind i emnet, at han nu kan vejlede, rådgive og udføre sløjfninger på brønde og boringer.
Ib har mere end 40 års erfaring med boring indenfor geoteknik, vandforsyning, grundvandssænkning, miljø og råstoffer, samt med DTH.
Han vil i sit nye firma fokusere især på sløjfning af boringer og brønde samt service på boringer og pumper.
”Det er noget, jeg gerne har villet arbejde mere med. Jeg har bare ikke haft tiden til det”, fortæller han.
”Efterhånden er der mere og mere fokus på, at boringer skal sløjfes rigtigt, og der har jeg altså en viden, som er samlet gennem mange års arbejde med boringer og pumper”, siger han.


Ib Glibstrup ApS er stiftet pr. 1. august 2010, og Ib glæder sig til at tage fat på de mange spændende opgaver, der venter.

Kontakt Ib Glibstrup